MarineFolie - Forretningsbetingelser for bestilling af selvklæbende navn til båd

Forretningsbetingelser

For at give mere overskuelighed over vores forretningsbetingelser, er her de overordnede betingelser, SOM du skal være opmærksom på.
Mere detaljerede forretningsbetingelser finder du længere nede på denne side.

- Denne hjemmeside for MarineFolie er ejet og drives af virksomheden Creative Creators.
- MarineFolie ® er et registreret varemærke.
- Alle priserne er inklusiv 25% dansk moms.
- Produktionstiden ligger typisk på omkring 2-3 hverdage.
- Den normale fortrydelsesret på 14 dage gælder ikke ved bestilling på denne hjemmeside, da alle skiltene specialfremstilles til din bestilling.
   Vi tager derfor ikke dine skilte retur, såfremt du skulle fortryde dit køb.
- Bliver pakken sendt uden omdeling til et udleveringssted, er det dit ansvar at sørge for at afhente pakken inden afhentningsfristens udløb. Såfremt pakken skal gensendes, vil du blive opkrævet et gebyr for dette.
- Er der en defekt eller fejl i den leverede vare, så bedes du hurtigst muligt kontakte os, så vi kan få rettet op på det.
- Din e-mailadresse vil ikke blive benyttet til andet end kommunikation i forbindelse med din bestilling. Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller andet fra os.
- Vi skal udelukkende have dit telefonnummer, for at kunne komme i kontakt med dig, såfremt vi har nogle spørgsmål til din bestilling.
- Data fra din bestilling vil blive gemt 5 år - udelukkende med det formål at lette en eventuel fremtidig genbestilling, hvorved vi let kan se hvilke farver, skrifttyper m.m. der blev benyttet i din tidligere bestilling.
- Ingen af dine personoplysninger eller kreditkortoplysninger vil blive videregivet.
- Er du på nogen måde i tvivl om noget i forbindelse med din bestilling, montering eller disse forretningsbetingelser, så kontakt os endelig.

Forretningsbetingelser – Detaljeret


1. Priser og betaling
Den samlede pris for din bestilling er inklusiv 25% dansk moms.
Priserne på denne hjemmeside er kun gældende inden for Danmark.
Der tages dog forbehold for eventuelle beregningsfejl og force majeure.
Betaling kan ske enten via kreditkort eller ved forudbetaling i form af kontooverførelse.
Ved betaling med kreditkort sætter vi din ordre i produktion, så snart ordren er modtaget. Ved kontooverførelse afventer vi bekræftelse af indbetalingen fra vores bank før ordren sættes i produktion.

Vær opmærksom på, at betalingen først trækkes fra dit kreditkort, EFTER ordren er pakket og sendt - indtil da er beløbet reserveret på kreditkortet.

2. Levering
Normalt afsender vi dine skilte inden for 2-3 hverdage. Det er dog med forbehold for nedbrud i produktionen eller svigtende leverancer fra
vores leverandører af forbrugsstoffer. Ved forsinkelser vil vi dog, så vidt det er muligt, informere dig omkring dette samt en forventet leveringsdato. I de situationer vil vi selvfølgelig også tilbyde dig muligheden for at annullerer din bestilling.
Som udgangspunkt sendes dine skilte som en pakke med Postnord. Vi påtager os intet ansvar for eventuelle forsinkelser fra Postnords side af.
- Bliver pakken sendt uden omdeling til et udleveringssted, er det dit ansvar at sørge for at afhente pakken inden afhentningsfristens udløb. Såfremt pakken skal gensendes, er vi berettiget til at opkræve et gebyr på 120 kr. til at dække vores omkostninger over for Postnord for returforsendelse samt ny forsendelse.
Hvis din bestilling haster, så skriv det endelig i kommentarfeltet på din bestilling – Ring eventuelt til os, så du er helt sikker på at vi er opmærksomme på det.

3. Modtagelse / Opbevaring
Når du modtager pakken med dine skilte, så bedes du med det samme åbne pakken og kontrollere at du har modtaget det som du bestilte.
Ved eventuelle afgivelser eller fejl bedes du kontakte os hurtigst muligt.
Du bør efter modtagelsen tage skiltene op af pakken og opbevare dem fladt indtil du skal montere dem.
Skiltene har bedst af at ligge fladt ved normal stuetemperatur. Undgå at lægge skiltene et sted hvor der er meget tør luft, høj temperatur over 35 grader) eller temperaturer under frysepunktet. Generelt bør du montere dine skilte inden for 1 måned efter modtagelsen.
Opbevar altid skiltene uden for børn og dyrs rækkevidde, da klæberen på bagsiden er meget kraftig.

4. Defekt / Fejl / Reklamation
Hvis der er tale om en fejl eller et defekt skilt som skyldes en fejl fra vores side af, så kontakt os endelig hurtigst muligt inden for 2 måneder, så vi kan få afklaret hvad der er gået galt og finde en løsning.
I henhold til købeloven har du 24 måneders reklamationsret.
Vi påtager os ikke ansvaret for skader, der eventuelt er opstået på det leverede skilt, eller overfladen det monteres på, i forbindelse med monteringen af skiltet.
Har du en klage som du mener vedkommer Forbrugerstyrelsen kan denne kontaktes på www.forbrug.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage via EU Kommissionens online klageplatform http://ec.europa.eu/consumers/odr/

5. Fortrydelse / Returnering
Ifølge den danske lovgivning, herunder købeloven, er den normale fortrydelsesret på 14 dage ikke gældende ved bestilling på denne hjemmeside, da alle skiltene specialfremstilles til din bestilling.
Vi tager kun din bestilling retur, såfremt det drejer sig om en fejl eller defekt fra vores side af. Normalt vil vi så fremsende nogle nye skilte til dig.

6. Garanti
Da skiltene er afhængige af en lang række forhold omkring opbevaring og monteringen af skiltene, har vi ikke mulighed for at give en konkret garanti på skiltene.
Folien vi benytter er fra producentens side af garanteret lysægte i 10-12 år udendørs på landjorden.
Men da lyspåvirkningen ved vandet er betydeligt kraftigere end på land, er producentens garanti trådt ud af kraft.
Vi ved dog af erfaring at den benyttede folie-type er den som er lysægte i længst tid i det maritime miljø, med en typisk lysægtehed på 4-6 år.

7. Ansvarsfraskrivelse
Creative Creators / MarineFolie påtager sig intet ansvar for eventuelle skader på hverken skilt, båd eller andet opstået i forbindelse med monteringen af skiltet.
Hvis du er i tvivl om hvorledes du monterer skiltet, så kontakt os i stedet for at starte med at forsøge.
Vi giver dig gerne nogle gode råd til monteringen. Men vi erstatter ikke skiltet eller giver pengene tilbage, hvis det er ødelagt under monteringen.

8. Ordrebekræftelse
Efter du har gennemført din bestilling vil du modtage en e-mail med en ordrebekræftelse i.
Ordrebekræftelsen er genereret automatisk på baggrund af din bestilling og fungerer udelukkende som en kvittering for indholdet af din bestilling.
Den er ikke juridisk bindende hvilket giver os mulighed for at annullere din bestilling såfremt der er opstået problemer med forbrugsstoffer, teknikken eller lignende.
Du vil dog blive informeret og få en forklaring, såfremt vi er nødsaget til at annullere din bestilling.
Alle bestillinger vil blive gennemgået af en medarbejder hos Creative Creators og såfremt der er nogle problemer eller spørgsmål, så vil du blive kontaktet via e-mail eller telefon.

9. Person-, kreditkort- og produktionsdata
Dine kontaktinformationer i form af navn og adresse vil kun blive benyttet til fremsendelse og fakturering af forsendelsen.
Din e-mailadresse vil ikke blive benyttet til andet end kommunikation i forbindelse med din bestilling. Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller lignende fra os.
Kreditkort-information vil udelukkende blive udvekslet via en sikker SSL-kryptering imellem dig, denne hjemmeside samt Bambora og Nets/Teller som håndterer selve betalingsløsningen.
Creative Creators kommer aldrig i besiddelse af dine fulde kreditkort-informationer.
Dit telefonnummer er udelukkende for at vi kan komme i kontakt med dig, såfremt vi har nogle spørgsmål til din bestilling.
Data benyttet i forbindelse med produktionen af din bestilling vil blive gemt i 5 år. Disse data forbliver Creative Creators ejendom og vil ikke blive videregivet.

10. Information
Denne hjemmeside er ejet og drevet af Creative Creators.
MarineFolie ® er registreret varemærke.
Alt indhold på denne hjemmeside er beskyttet under copyright / ophavsretten. Senest opdateret april 2023.

Creative Creators
Scandinavian Trade Building
Gydevang 39-41
3450 Allerød
Tlf. 70 22 80 90
kontakt@marinefolie.dk
CVR DK21468975