Om MarineFolie

MarineFolie er vores produktion af selvklæbende skilte rettet imod det maritime miljø.
Formålet med denne hjemmeside er at give dig mulighed for – nemt og hurtigt – at bestille dit bådnavn eller et motiv til din båd.

MarineFolie er en del af Artvision ApS, som er en kreativ produktionsvirksomhed.
MarineFolie har eksisteret siden 1999, og vi er anerkendte i branchen for høj kvalitet af vores produktioner – og ikke mindst det høje serviceniveau. 

Alle navne og motiver skæres i selvklæbende folie og leveres klar til montering på din båd, sammen med en vejledning og en folieskraber.
Såfremt du ikke selv ønsker at montere navnet på båden, så tilbyder vi også at stå for selve monteringen – dette er dog ikke inkluderet i priserne på denne hjemmeside og kræver forudgående aftale med os.

Du kan bestille døgnet rundt via denne hjemmeside og leveringstiden ligger typisk på 1-3 hverdage. Hvis det haster, kan vi ofte producere endnu hurtigere.

Alle bogstaver og motiver udskæres direkte i en selvklæbende gennemfarvet folie. Det vil sige, at der ikke er nogen klar folie eller andet, hvor der ikke er nogen farve.
Den type folie, vi benytter til bådnavne, har en blank overflade, er lysægte i 4-5 år og er krympesikker i samme periode – og så er den selvfølgelig modstandsdygtig over for saltvand og olieprodukter. Holdbarheden er målt i forhold til, at den er monteret på en båd. Med en tykkelse på blot 50my (0,05 mm.) går folien næsten i ét med bådens overflade og virker som om navnet er malet på. Folien kan normalt holde i 10-12 år ved normal udendørs belysning, men i det maritime miljø er lyspåvirkningen ca. 3 gange så høj, og lysægteheden bliver derved det kortere. Det er ligeledes vigtigt, at folien er elastisk og kan give sig, når båden bliver udsat for kraftige temperaturudsving.

Mange andre producenter af skilte glemmer at tage højde for disse faktorer, og angiver blot den normale holdbarhed. Det er her hvor vores 20 års erfaring med skilte til både, kommer til vores og din fordel.

Alle navne og motiver leveres klar til montering. Det færdige skilt består ved leveringen af 3 lag: baglinér, folietekst og applikationstape. Baglinéren beskytter blot foliens klæbeevne under transporten. Applikationstapen som ligger øverst minder om et stort stykke malertape og har den funktion at holde fast på bogstaverne, således at de er lette at montere på båden, og at de ikke skrider i forhold til hinanden. Efter endt montering er applikationstapen lige til at tage af, og teksten bliver siddende på båden.

Foruden de blanke farver, har vi også matte, metallic (sølv, guld, kobber m.fl.) og reflekterende folier. Hvis du ønsker en speciel farve, du ikke kan finde herinde, så kontakt os og bestil det over telefonen eller på e-mail.

Har du selv designet dit eget motiv, logo eller lign., så kan vi også producere dette til dig i folie. Vi skal blot have grafikken som en vektorfil, f.eks. PDF eller Illustrator.

Har du en idé til et motiv, bådnavn eller lign., så kan vi også designe og producere dette for dig. Såfremt vil prisen blive højere end dem, du finder på denne hjemmeside, da vi skal bruge tid på design og proces. Kontakt os endelig for et uforpligtende tilbud på opgaver af denne slags.

Det samme gælder, hvis du ønsker et mere specielt skilt med f.eks. blandede skrifttyper/farver, en anden specifik skrifttype eller lign.
Vi kan sagtens lave det – det er bare svært at tilbyde alle muligheder på denne hjemmeside, da sådanne bestillinger ofte er mere komplekse, og der typisk er en række detaljer, som der skal være afklaret, før vi kan beregne en pris og efterfølgende påbegynde produktionen.