Navn til båd

Her kan du nemt designe og bestille et bådnavn som klistermærke. Angiv bådnavn og vælg farve, størrelse, m.m. nedenfor.

Forhåndsvisning

Se hvordan klistermærket kan se ud på forskellige baggrunde og overflader.

Tekst

Farve

Blank folie: Sort

Metallic folie:

Mat folie:

Størrelse

Angiv den ønskede størrelse i centimeter.
Bemærk at højden er den samlede højde af hele klistermærket.
Linjehøjden er den gennemsnitlige højde per linje.
Mindste højde: 5 cm. Maksimal højde: 60 cm.

Effekter

Bestilling

STYKPRIS
0
TOTAL
0
0 ekskl. moms

Her kan du nemt designe og bestille et bådnavn som klistermærke. Angiv bådnavn og vælg farve, størrelse, m.m. nedenfor.

Kategori:

Beskrivelse

Dit bådnavn skæres i en selvklæbende langtidsholdbar folie og leveres klar til montering på båden, sammen med en folieskraber og vejledning i, hvorledes du monterer med det bedste resultat.

Folierne til bådnavnene er valgt specifikt med henblik på brug i det maritime miljø – og med en tykkelse på 50my går den næsten i ét med bådens overflade.

Montering af klistermærker til båd

Montering af bådnavn som klistermærke på en båd er forholdsvist simpelt og hurtigt. Der er dog nogle krav og gode råd, man bør være opmærksom på, for at opnå det bedst mulige resultat.
Vi har lavet en kort guide til montering af dit bådnavn nedenfor.

  1. Montér altid i den rette temperatur – Når du skal montere dit bådnavn er temperaturen en vigtig faktor. Vi anbefaler, at du monterer dit bådnavn, når temperaturen ligger på 15 grader eller derover, da det er her, at foliens klæbeevne er stærkest. Hvis temperaturen på overfladen er 5 grader eller derunder, er overfladen så kold, at klæberen på skiltet bliver inaktiv. Skiltet vil derfor ikke kunne sidde fast. Ønsker du at montere dit bådnavn i en af vintermånederne, kan det gøres i et opvarmet lokale eller ved at opvarme overfladen inden montering. Læs mere om dette i vores vejledning: her i den kolde tid.
    Når skiltet først er monteret og sidder fast, kan det uden problemer klare hård frost.
  2. Rengør bådens overflade – Inden du monterer dit bådnavn, er det vigtigt at rengøre området, hvor bådnavnet skal sidde. For folien binder sig bedst til en overflade uden eventuelle urenheder. Hvis din båds overflade kan tåle opløsningsmidler, kan du f.eks. bruge en smule sprit, isopropylalkohol eller tilsvarende til rengøringen.
  3. Klargør folieskiltet – Før bådnavnet kan monteres, er det vigtigt at sikre, at det sidder forsvarligt fast til applikationstapen. Dette gør du med den folieskraber, som vi altid sender med, når du køber et bådnavn eller bådmotiv hos os. Klip først skiltet fri af sin omkringliggende ramme. Læg det så på en hård, flad overflade som en bordplade med forsiden/navnet nedad. Med folieskraberen skraber du så fra midten af skiltets bagside og ud mod kanterne. På den måde undgår du problemer med at fjerne bagpapireret (uden at bogstaverne følger med og derved bliver ødelagt), når du monterer skiltet. 
  4. Placér bådnavnet på båden – Nu er du klar til at montere dit bådnavn. Start med at placere bådnavnet på den ønskede placering på din båd og sæt det fast med malertape i toppen.
  5. Tag bagpapireret af bådnavnet – Når bådnavnet er fastgjort med malertape, løfter du det op helt frem til malertapen, så bådnavnet nu vender på hovedet og bagpapiret er øverst. Nu kan du forsigtigt trække bagpapieret af bogstaverne. Sørg for at holde selve skiltet fri af overfladen og vær opmærksom på, at rester af bagpapiret ikke sidder tilbage på folien. Når bogstaverne er frigjort fra bagpapiret, er de klar til at klæbe til båden.
  6. Fastgør bådnavnet og fjern luftbobler – Nu vender du bådnavnet tilbage til den ønskede placering, så det nu står som det skal monteres og bogstaverne vender ind mod båden. Med folieskraberen fastgør du selve bådnavnet ved at skrabe fra midten og ud til kanterne ovenpå bådnavnets applikationstape. Vær hele tiden opmærksom på at holde den del af skiltet, der endnu ikke er skrabet fast, fri af overfladen – ellers hænger det fast. Brug også folieskraberen til at presse eventuelle luftbobler ud under den nærmeste kant.
  7. Fjern applikationstapen og færdiggør monteringen – Når du er sikker på, at bådnavnet sidder forsvarligt fast på din båd og eventuelle luftbobler er fjernet, kan du forsigtigt trække applikationstapen af fra et hjørne til et andet. Derved bliver bogstaverne tilbage på båden, og dit bådnavn er nu monteret. Skulle der sidde enkelte luftbobler tilbage, kan disse fjernes ved at skrabe dem ud imod den nærmeste kant af skiltet med en finger. Hvis en luftboble slet ikke kan fjernes, kan en løsning være at punktere den med en nål. Små bobler forsvinder ofte af sig selv efter en uges tid.