For at give mere overskuelighed over vores handelsbetingelser, har vi her samlet de væsentlige betingelser, som du skal være opmærksom på, når du handler hos os. Uddybende betingelser finder du længere nede på denne side.
-
- MarineFolie og denne hjemmeside er ejet og drives af virksomheden Artvision ApS.
- MarineFolie® er et registreret varemærke.
- Alle priser er inklusiv 25% dansk moms.
- Produktionstiden ligger typisk på 1-3 hverdage.
- Den normale fortrydelses- og returret på 14 dage gælder ikke ved bestilling på denne hjemmeside, da alle skilte specialfremstilles til din bestilling.
Vi tager derfor ikke skilte retur, såfremt du skulle fortryde dit køb.
Vi vil så vidt muligt forsøge at annullere din ordre, hvis dette er muligt, og du giver os besked kort tid efter din bestilling. - Bliver pakken sendt uden omdeling til et udleveringssted, er det dit ansvar at sørge for at afhente pakken inden afhentningsfristens udløb. Såfremt pakken skal gensendes, vil du blive opkrævet et gebyr for dette.
- Hvis du på beklageligvis modtager en beskadiget pakke, så skal du meddele os dette indenfor 3 arbejdsdage.
- Er der en defekt eller fejl i den leverede vare, så bedes du kontakte os indenfor maks. én måned.
Er du i tvivl om noget i forbindelse med din bestilling, montering eller disse betingelser, så kontakt os endelig.
De formelle og uddybende betingelser følger nedenfor.
Betaling
Alle beløb der fremgår på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK), inklusiv moms og eksklusiv leveringsomkostninger.
MarineFolie tager imod online betalinger med: Visa/Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Vi pålægger ikke dit køb nogle former for transaktionsgebyr.
Betalingen af ordren bliver først trukket fra din konto, når varen afsendes med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
MarineFolie benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder, at forbindelsen er helt sikker.
Levering
Vi tilbyder levering til følgende lande:
Danmark, Sverige, Grønland og Færøerne.
Alle vores bestillinger sendes med PostNord.
Danmark
Du kan vælge mellem levering til pakkeshop, hjemmelevering til din privatadresse eller levering til din arbejdsplads. Uanset hvilken leveringsform, du vælger, vil der typisk gå 1-3 hverdage, før din pakke når frem til dig.
Grønland og Færøerne
Til vores grønlandske og færøske kunder er det muligt at vælge hjemmelevering til din privatadresse eller levering til din arbejdsplads.
Sverige
Hvis du ønsker levering til Sverige, skal du benytte vores svenske hjemmeside: www.marinefolie.se
Bemærk, at du kan forvente længere leveringstid for ordrer, der bestilles mellem jul og nytår, da vores produktion er lukket i juledagene.
Skulle du ønske levering til et andet land end de nævnte, er du meget velkommen til at skrive til os.
Retur og fortrydelsesret
Alle produkter og ydelser der kan købes på denne hjemmeside sælges uden fortrydelses- og returret.
Dette skyldes at der er tale om unikke produkter, der specialfremstilles til dig efter bestilling med dine angivet specifikationer.
Vi vil så vidt muligt forsøge at imødekomme en annullering af din ordre, såfremt denne formidles hurtigt efter din bestilling, men vi kan ikke garantere det.
Så snart fremstillingen af din bestilling er igangsat, er det ikke muligt at stoppe eller annullere ordren.
Dette er i henhold til forbrugeraftaleloven §18, stk.2, nr. 3.
Beskadiget eller mistet pakke
Hvis din pakke skulle forsvinde under transporten, så skal du straks skrive til os på kontakt@marinefolie.dk. Så gør vi alt, hvad vi kan for at løse problemet og få din ordre hjem til dig.
Hvis du på beklageligvis modtager en beskadiget pakke, så skal du meddele os dette på kontakt@marinefolie.dk indenfor 3 arbejdsdage fra du har modtaget pakken. I mailen skal du skrive dit ordrenummer og vedhæfte følgende fotos:
· Tydelige billeder af de produkter, der er blevet beskadiget.
· Billeder af emballagen, herunder forsiden og bagsiden af pakken
· Billeder af pakkens hjørner
· Billeder af den indvendige beskyttelse.
· Læseligt billede af fragtlabel.
Herefter vil vi gennemgå de tilsendte billeder og sørge for, at du får erstattet dine ødelagte varer. Hvis du på det tidspunkt hellere ønsker en refundering, så finder vi naturligvis også ud af det.
Reklamationsret
I henhold til den danske købelov gives der 2 års reklamationsret på produkter. Reklamation gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.
Reklamation skal meddeles til MarineFolie i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses en måned som rimeligt tid, med mindre andet er aftalt.
Reklamationen gælder ikke ved fejl eller skader, der skyldes forkert betjening af produktet.
MarineFolie dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang. Vi modtager ikke pakker sendt på efterkrav.
Reklamationer skal sendes med omdeling til vores firmaadresse:
Artvision ApS C/O Sarah Louise Holse
Rosenfeldtvej 30 st. th.
2665 Vallensbæk Strand
Danmark
Persondatapolitik
Når du køber en varer og selv videregiver oplysningerne, modtager vi kundedata. Som dataansvarlig behandler vi dine personoplysninger sikkert og fortroligt. Dine personoplysninger bliver kun anvendt og opbevaret til de formål, de er samlet ind til.
Vi anvender tredjeparter til behandling af nogle af vores oplysninger, blandt andet i vores fragthåndtering, som ikke er udviklet af MarineFolie. Vi har indgået databehandleraftaler med vores partnere som garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.
Klagemuligheder
Du skal sende en mail til os på kontakt@marinefolie.dk, hvis du vil i kontakt med os, har spørgsmål eller vil indgive en klage.
Hvis du har en klage, og det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, vil du kunne benytte en af følgende muligheder for at klage:
-
- Center for Klageløsning, via klageportal v. Nævnenes Hus. Gå til klageportal.
- Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
- Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageportal. Gå til EU klageportal.
Ved indgivelse af klage, skal du oplyse/anvende vores mailadresse kontakt@marinefolie.dk.
Generelle oplysninger
Artvision ApS C/O Sarah Louise Holse
Rosenfeldtvej 30 st. th.
2665 Vallensbæk Strand
Danmark
CVR: 44816628
Tlf: 70 22 80 90 (marketing ikke tilladt)
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 13/11/2025